Indlæg

En hammer-sund kostplan uden fravalg og trends

Vidste du, at du ikke må følge en kostplan som ligger under dit BMR? (Dit basalstofskifte) – altså den mængde energi det kræver at holde alle de basale processer i kroppen i gang. Mange kostplaner du finder på nettet ligger under 1400 kcal for kvinder. Det er skidt, da mange kvinder har et basalstofskifte på mere end 1400 kcal pr dag. At indtage mindre end sit basalstofskifte er decideret sundhedsskadeligt og vil medføre en fastereaktion i kroppen blandt andet med forstyrret stofskifte og hormonproduktion. På skemaet herunder kan du beregne dit BMR. Tallet du får er MJ, som du skal gange med 1000 og dividere med 4,18 for at få tallet i kalorier.

BMR

Mangler du hjælp til din kost, så tag et kig på denne kostplan. Der er ingen forbud, ingen kalorie tælling og ingen brug af vægt. Den indeholder både gluten, lactose, mælkeprodukter, stivelse, brød, ris, pasta, fedt og hvidt sukker. Alt det som en varieret og sund kost skal bestå af for at få en fornuftig fordeling af næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Læs mere

Maksimer din mæthed med kaloriefrie tricks

Føler du dig ofte sulten? I dette indlæg giver jeg dig råd til hvordan du kan få selv få kalorier til at give super mæthed. Det handler om at bruge dine øjne, næse, mund, øre og følesans når du spiser, og nej.. du behøver ikke sidde og føle dig ekstremt underlig mens du dufter og føler på din mad i 20 minutter inden du sætter tænderne i det ;-) Det er langt mere simpelt end det:

Øre
Det er vigtigt at mad som du forventer skal være sprødt også giver en knasende lyd. Har du nogensinde spist bløde chips eller mariekiks? Du vil opfatte smagen som utrolig dårlig selvom det kun er lyden og konsistensen der har ændret sig.

tallerkenstørrelse Læs mere

Opskrift: “Dips” til din mad

Mangler du noget lækkert tilbehør til din aftensmad eller grøntsagsstave? Her får du 4 sunde og simple opskrifter på Guacamole, ærtepuré, hummus og tzatziki. Jeg bruger dem ofte selv og de er super lækre :-) De kan også bruges i burger, sandwich eller smurt på rugbrød evt. under pålæg.

image Læs mere

Sådan bør du træne dine skuldre

Der findes et utal af øvelser for skuldrene, men vil du virkelig se og mærke resultater er du nødt til at vælge de store skulderpres øvelser med frivægte, fremfor kun at lave lateral raises, front raises og alverdens kabel øvelser, hvor du ikke kan tage ret meget vægt på. De har bestemt sin plads, men vælg dem som assisterende øvelser og ikke som de primære øvelser til skuldrene. :-)

På videoen får du 3 forskellige former for stående skulderpres: Front press, Dumbell press og Arnold press. De 3 former for skulderpres rammer skuldrene lidt forskelligt, og det er derfor en god idé at variere mellem disse.

Læs mere

Opskrift: Nemme og sunde proteinkager

Denne proteinkage kan let kan varieres alt efter hvad man synes smager godt :-) Jeg fryser selv kagen ned i portioner, så jeg altid har et sundt og proteinrigt måltid jeg kan tage med mig. Kagen kan også bruges som et sundt alternativ til proteinbarer, som ofte er fyldt med sukker og tilsætningsstoffer. Hvis man ikke er til kage, kan opskriften også bruges til at lave pandekager ;-)

Læs mere

Tabte sig 30 kg og blev en Strong Girl!

Strong Girl: Isabel Ravn Nielsen

Alder 28 år • By Svendborg • Beskæftigelse Studerende • Højde 173 cm • Vægt 72 kg • Instagram Isabelravn

Det fik mig til at starte med at træne
Da jeg var 25 år, og på den forkerte side af de 100 kg, besluttede jeg med hjælp fra min mor, at det var på tide med et vægttab. Efter at have tabt mig ca. 15 kg udelukkende gennem kostændringer begyndte jeg at træne. Da jeg havde rygproblemer anbefalede min fysioterapeut styrketræning. Jeg begyndte at styrketræne ret seriøst og min ryg blev hurtigt bedre, mens jeg ved at kombinere styrketræning og cardio tabte mig yderligere 15 kg. Læs mere

“Først ville jeg være tynd, så ville jeg være stærk – nu vil jeg bare gerne være glad”

Strong Girl: Maya Lützhøft @mayadroem

Alder 24 år • By Århus • Beskæftigelse Sygeplejerskestuderende og ansat ved Fitnesspigen.dk • Højde 162 cm • Vægt 58 kg • Instagram Mayadroem • Blog www.Mayadroem.dk

image

Det fik mig til at starte med at træne
Jeg havde dyrket gymnastik i ca. 10 år, og da jeg stoppede havde jeg lyst til at finde en anden sportsgren. Jeg startede i fitness i 2009 og har været grebet af det siden. I starten bestod træningen primært af holdtræning og cardio, og over en kortere periode udviklede det sig til, at jeg dyrkede timevis af cardio om ugen. Mit mål var at blive så sund som muligt, hvilket dog hurtigt blev til et mål om at blive tyndere og tyndere. Det var en periode hvor jeg var ude af balance, men det er netop det som har betydet, at alt det her balance-tænkning er blevet så vigtigt for mig. Efterhånden bestod min træning i højere grad af crossfit, bodyfit og halvmarathon-træning. I dag er jeg bidt af styrketræning som jeg kombinerer med lidt løb på hygge-niveau. Jeg elsker hele miljøet i fitnesscentret, og jeg kommer der glædeligt mange gange om ugen. Læs mere

Opskrift: Proteinkoldskål som går lige i musklerne

Det er sommer og så er der næsten ikke noget bedre end koldskål med kammerjunkere, som desværre også bare er en seriøs kaloriebombe! Denne proteinkoldskål er hurtig og nem at bikse sammen. Den er mættende, smager vildt godt og kan spises med god samvittighed (meget god endda ;-)) Får du ikke spist det hele, kan du hurtigt lave sund koldskålsis ud af resterne! Du får også opskriften på en hjemmelavet müsli du kan bruge som topping sammen med friske jordbær. Koldskålen er i sig selv meget fedtfattig, så her bidrager toppingen med vigtige sunde fedtstoffer :-)

image

Læs mere

Styrketræn hvor som helst

Flere har efterspurgt et styrketræningsprogram, som kan laves hjemme. Det er samtidig sommer, og ikke altid muligt at komme i et fitness center, så i får her et program som kan laves både indendørs og ude i naturen. Lav jeres egen vægttaske ved at lægge nogle vandflasker i. Vurder selv hvor tung den skal være for at i føler jer pressede i træningen. :-)

Læs mere