Indlæg

Den bedste kombination af styrke og cardio

Det er altid til diskussion hvordan styrketræning og konditionstræning kombineres bedst muligt. Det vil i sidste ende altid være et spørgsmål om hvad DIT mål med træningen er, og hvordan DIN hverdag ser ud.

Selvom de to træningsformer på nogle punkter modarbejder hinanden, er der dog ingen tvivl om, at du opnår den bedste træning ved, at kombinere de to på én eller anden måde.

Hvis dit hovedmål er, at blive en bedre/hurtigere løber, svømmer eller cykelrytter, vil styrketræning, som er rigtigt skruet sammen, forbedre din præstationsevne og mindske din skadesrisiko.

Er dit hovedmål at bygge større muskler, skal du ganske rigtigt begrænse mængden af konditionstræning, men et totalt fravalg er ikke sundt for dit helbred. Konditionstræningen er væsentlig for at få presset dit kredsløb.

FullSizeRender (2)

Læs mere

Ben øvelsen som bør have en fast plads i din træning!

LUNGES! Lunges er på mange måder en ondskabsfuld øvelse, da banker pulsen i vejret, stiller høje krav til styrke, balance og koordination og giver stor muskelømhed. Lunges er med andre ord en udfordrende og super effektiv øvelse til hele underkroppen. Du rammer både dine forlår, baglår og balder, mens din core skal stabilisere overkroppen som skal holdes oprejst under hele øvelsen.

Der findes en række variationsmuligheder. Lunges kan udføres på stedet eller som walking lunges, og med enten håndvægte eller vægtstang. Vægtstangen kan du placere enten foran eller bag nakken og for den øvede kan stangen løftes over hovedet til ”overhead walking lunges”. På videoerne ses lunges på stedet, walking lunges og overhead walking lunges :-)

Læs mere

Squat rigtigt og bliv brøl stærk

Næsten alle kender squat som benøvelse nr 1, og det er ikke uden grund. Squats er utroligt effektive hvis de udføres rigtigt! Er du en af dem, som får knæ- eller rygsmerter af at squatte, og derfor undlader øvelsen? I langt de fleste tilfælde har knæ og ryg kun godt af at squatte, og smerterne kan i mange tilfælde forklares ved manglende mobilitet, styrke, balance eller stabilitet som går ud over teknikken. Alt sammen noget som der kan og bør arbejdes med :-)

Læs mere

Styrketræn hvor som helst

Flere har efterspurgt et styrketræningsprogram, som kan laves hjemme. Det er samtidig sommer, og ikke altid muligt at komme i et fitness center, så i får her et program som kan laves både indendørs og ude i naturen. Lav jeres egen vægttaske ved at lægge nogle vandflasker i. Vurder selv hvor tung den skal være for at i føler jer pressede i træningen. :-)

Læs mere

Træn hele kroppen med dødløft

Dødløft er en basisøvelse som alle bør lave, da den er super funktionel, og rammer en stor del af kroppens muskler, dog specielt ryg-, balde-, og hasemuskler. Jo større muskelmasse du fyrer op for under din træning, jo større effekt opnår du, på både fedtforbrænding og styrkeudvikling (i hele kroppen!). Det hænger sammen med, at kroppen herved udskiller en langt større mængde væksthormon, mens pulsen kommer højere op.

På videoen ses konventionel dødløft, men der findes flere varianter, heriblandt sumo dødløft og stivbenet dødløft

Læs mere

Bliv stærk og lækker med dette styrketræningsprogram!

Styrketræningsprogrammet består af basisøvelser, hvor hele kroppen aktiveres og trænes effektivt – med særligt fokus på ben og balder. ;-) Øvelserne vil løbende blive beskrevet og vist her på bloggen.

Fullbody styrketræningsprogram 3 x ugentligt Begynder (sætxreps) Øvet (sætxreps)
Squat 3 x 10-12 4 x 6-8
Dødløft 3 x 10-12 4 x 6-8
Superset*: Glutebridge/step ups 2 x 10-12 3 x 8-10
Pull ups (eller pull down) 3 x 10-12 4 x 8-10
Bend over row 3 x 10-12 4 x 8-10
Bænkpres 3 x 10-12 4 x 6-8
Stående skulderpres 3 x 10-12 4 x 8-10
Superset*: Russian twist/side bend 2 x 12-15 3 x 10-12

*Et superset består af 2 øvelser, som du kører lige efter hinanden, hvorefter du holder pause Læs mere

Få en go’ røv med step ups!

Step ups rammer hele benet, men sætter særligt krav til Quadriceps (lårmusklen) og Gluteus Maximus og Medius (balden). I øvelsen trænes benene unilateralt (dvs. med ét ben af gangen), hvilket er vigtigt at have med i dit træningsprogram, da det sætter store krav til koordination og stabilitet over ankel, knæ og hofteled. Øvelsen er derfor super effektiv til, at øge din stabiliItet over disse led, så du undgår skader. Hvis du udfører øvelsen med minimalt afsæt, som på videoen, vil den desuden styrke dig i den dybe del af squat.

Læs mere

Kvinde, træn tungt og få en flot krop!

Flere kvinder træner efterhånden rigtig styrketræning, men jeg møder stadig mange, som frygter at blive store og maskuline. Sandheden er, at der absolut ingen fare er for, at du pludseligt vågner op med en krop som Arnold Schwarzenegger. Skulle uheldet alligevel være ude, er det heldigvis nemt og hurtigt, at tabe muskelmassen igen ;-)
Førefter

Hvordan skal du gøre?
Læs mere