Indlæg

Inspiration til din coretræning

Jeg synes altid det er fedt at udfordre mig selv med alverdens core- og maveøvelser . Det er dog vigtigt at have din basale corestabilitet og styrke på plads før du kaster dig ud i de sværere øvelser. Keep it simple :-) – Med disse 3 basisøvelser til din mave og ryg vil du komme rigtig langt – især for dig som er begynder/let øvet. Lav 3xmaks reps med god teknik og kontrol af de 3 øvelser – gerne som cirkeltræning.

Jeg vil senere poste et indlæg med inspiration til coretræning for dig som er øvet og mangler udfordring ;-)

Læs mere

Planken – hit eller skidt?

Der er en del diskussion omkring planken. I kender den sikkert! Nogle mener det er verdens bedste maveøvelse mens andre mener den er skrækkelig. Begge dele er faktisk korrekt og afhænger af hvordan man bruger øvelsen.

Planken er en super effektiv øvelse til statisk mavetræning, hvor du også får skulderstabiliteten med. I modsætning til almindelige mavebøjninger er planken mere funktionel, da den i højere grad efterligner den måde du bruger dine mavemuskler til at stabilisere dig selv i hverdagen og under tunge løft og øvelser som squat og dødløft.

Det går dog galt hvis du slækker på teknikken i planken endten fordi du vælger en for udfordrende udgave til dit niveau eller fordi du tror du skal presse dig selv til døde i den. Hvis du omvendt vælger en for let udgave og tror du skal holde planken i flere minutter fungerer øvelsen heller ikke optimalt! Der er ingen ide i at lave en statisk øvelse så længe. Læs mere