Redskabet til at mestre squat, dødløft og bænkpres

Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan man opnår en god position og teknik i squat, dødløft og bænkpres.

Sandheden er, at der ikke kan gives et enkelt svar på det spørgsmål. Vi er bygget vidt forskelligt og skal udføre de 3 løft vidt forskelligt.

Der er selvfølgelig nogle generelle retningslinjer i løftene som skal overholdes!

MEN..
– Hvor bredt skal du stå?
– Hvor udadroterede skal dine fødder være?
– Hvor meget må kroppen lænes frem?
– Hvor bredt skal du holde?
+ meget, meget mere, afhænger af hvordan DIN krop er bygget.
Prøv derfor aldrig at kopiere en andens teknik fordi du synes den ser flot ud – den passer ikke nødvendigvis til dig.

Brug en tjekliste
En dygtig personlig træner eller fysioterapeut, vil hurtigt kunne spotte hvordan netop din teknik kan optimeres ud fra din bygning.

Men med denne tjekliste, kan du selv nå rigtig langt. Det skal føles godt og naturligt at lave de forskellige løft, og du skal være stærk i den teknik du bruger!
Det handler derfor ofte om at få afprøvet alt hvad du kan afprøve. Du er nødt til at have prøvet at squatte bredt før du ved, at det er bedst for dig at squatte smalt!

Ved at bruge tjeklisten vil du kunne:
1. Få et overblik over vigtige fokuspunkter i dine løft
2. Identificere problemområder i dine løft
3. Spore dig ind på hvad du helt præcist gjorde da dine løft føltes godt
4. Identificere hvad du absolut ikke skal gøre
5. Reflektere over dine løft og få en dybere forståelse for dem
6. Blive STÆRKERE og BEDRE ;-)

SÅ værsgo! 3 tjeklister til dig…

 

squatdødløft bænkpres