Opskrift: Fantastisk dressing til kartoffelsalat eller coleslaw

Coleslaw og kartoffelsalat er det perfekte tilbehør til grillmad her i sommermånederne. Dressingen er dog ofte fyldt med fedt og fyldt med kalorier. Denne dressing minder meget om den klassiske coleslaw dressing og giver masser af smag! Den er både fedtfattig, rigere på protein og lavere på kaloriekontoen :-)

Ingredienser dressing til 4 personer:
300 g skyr naturel
4 spsk purløg
2 spsk mayonaise
1 spsk Dijon sennep
2 spsk æbleeddike (hvidvinseddike kan også bruges)
lidt flydende stevia eller en knivspids sukker efter smag
salt og peber

Sådan gør du:
Bland ingredienserne sammen, klip purløg og vend i, smag til med salt og peber. Herefter vendes kogte afkølede kartofler eller 800 g revne gulerødder og hvidkål i. Alternativt kan bruges revet knoldselleri :-)

Næringsindhold pr person (ca. 95 g)
Kcal: 104
Kulhydrat: 2,75 g
Protein: 8,75 g
Fedt: 6,25 g