Goodmornings hjælper dig til flottere squats og dødløft

Jeg ser sjældent piger bruge goodmornings i deres bentræning, men det er faktisk en super god og effektiv øvelser til dine balder, baglår og lænd!

Øvelsen er egentlig teknisk simpel og minder meget om stivbenet dødløft, men kan dog være svær at udføre korrekt. Specielt når du kommer op i vægt kan det føles som om vægtstangen ender i nakken på dig. En god teknik er afgørende for at undgå overbelastning af lænden ved denne øvelse. Når du har styr på den, vil du tilgengæld få langt lettere ved at holde dit opspænd i overkroppen og holde din ryg ret under squat og dødløft! :-)

Checkpoints til flot teknik:

1. Stå med hoftebreddes afstand mellem fødderne. Fødderne skal pege ligefrem eller let udad. Placer stangen på ryggen som i en squat.

2. Spænd op i din core og dine balder, og bøj i hoften ved at skyde bagdelen tilbage med vægten på hælene og føre ryggen fremover. Din ryg og nakke skal udgøre en lige linje!! Du må godt bøje let i knæene efterhånden som du kan mærke at dine haser strammer. Men sørg for primært at udføre bevægelsen alene med en bøjning i hofteleddet.

3. Når du er nede i en position hvor du kan mærke du ikke længere kan holde et stort spænd i overkroppen og holde ryggen ret, presser du hoften eksplosivt frem og kommer tilbage til udgangspositionen

4. OBS: Mærker du hovedsageligt øvelsen i lænden udføres den forkert! Du træner også din lænd, men det er primært baglår og balder som skal udføre bevægelsen, og dermed også her du primært skal mærke øvelsen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>