Forstå din motivation og kom i mål

Der bliver snakket meget om motivation, og især motivation i forbindelse med træning og kostomlægning. Men er det ikke svært at motivere sig selv til at nå sine mål, hvis vi ikke engang ved, sådan helt konkret, hvad motivation er og hvordan motivation fungerer?

Unavngivet

Det er en fejl at tale om en mangel på motivation! Din motivation er hele tiden til stede, spørgsmålet er bare hvad du er mest motiveret for – indre og ydre faktorer afgør dette:

Indre faktorer
– Tanker
– Følelser
– Fysiologi

Ydre faktorer
– Kultur
– Relationer
– Fysiske omgivelser

Summen af din motivation er bestemt af disse faktorer og afgør dine handlinger. Dine handlinger vil altid medføre et resultat eller konsekvens, som igen vil påvirke indre og ydre mekanismer og din fremtidige motivation for at gentage netop denne handling. På figuren ovenfor ses denne sammenhæng.
Efterhånden vil handlingen blive automatiseret så du gør det helt uden at tænke over det – det er blevet en vane. Det betyder også, at dine dårlige vaner altid har en dybere mening. De har virket for dig på en eller anden måde i forhold til de indre eller ydre faktorer. Ellers var de aldrig blevet til vaner…

Netop denne sammenhæng kan vi også bruge til at nå vores mål og ønsker om ændringer i vores liv, store som små.
For at bryde dine vaner er du nødt til at reflektere over hvorfor du har disse, og aktivere VALGET for en periode. For du har altid et valg! Men det kræver energi at aktivere sin vilje og træffe valg som går imod det motivationen hælder mest til – nemlig at gøre det du er vant til, og som på et eller andet tidspunkt har virket.

Samtidig skal du sørge for, at indre og ydre faktorer spiller så godt som muligt med det du ønsker skal være dine nye vaner. Vil du f.eks. begynde at styrketræne vil det hurtigere blive en vane hvis dine nære relationer støtter dig i det, hvis dine omgivelser også styrketræner, hvis du har et fitnesscenter i nærheden, hvis din krop er skadesfri og dine tanker og følelser omkring fitnesscentret er positive.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>