Få succes med et SMART mål

Et godt mål er et stærkt udgangspunkt når du ønsker forandring og udvikling! Du har sikkert prøvet at sætte et mål som du gav op på og ikke var i stand til at nå? Det skyldes måske at målet var urealistisk, ukonkret, ikke attraktivt nok eller uhåndterbart?

“Et mål uden en plan, er bare en drøm
– OG en drøm bliver sjældent til noget”

B.S. Christiansen

 

Din motivation og succes afhænger i højt grad af din målsætning. Læg noget tid og kræfter i at sætte et velovervejet og velformuleret mål, som du vil være i stand til at nå – uanset om det gælder mål indenfor træning, kost, job, venner eller familie.
Sørg altid for at dit mål opfylder følgende 5 faktorer, og overvej hvert punkt grundigt:

1) Det er Specifikt: Hvem omhandler målet? Hvad bygger målet helt præcist på? Hvad kræver det af dig, hvad bliver svært og hvilke redskaber skal du bruge?

2) Det er Målbart: Hvordan vil du vurdere om du har nået dit mål? Bruger du vægten, taljemålet, antal kg du kan dødløfte, at du bliver gladere og får mere overskud eller er målet at kunne passe dine yndlingsbukser igen? Uanset hvordan du måler er det vigtigt at overveje inden du går igang, så du kan få målt og skrevet dit udgangspunkt ned!

3) Det er Attraktivt: Hvorfor vil du gerne nå målet? Hvad forventer du at få ud af det og hvilken betydning vil det have for dig at nå det? Hvis ikke dit mål er attraktivt nok for dig vil det hurtigt blive nedprioriteret i en travl hverdag.

4) Det er Realistisk: Kan det med dit udgangspunkt lade sig gøre at nå målet inden for den tidsramme du har sat? Er du parat til at lægge det arbejde i som der skal til for at nå målet?

5) Det er Tidsbestemt: Hvornår kan og vil du være i mål? Måske er det slet ikke vigtigt for dig hvornår du når i mål, men alligevel er det vigtigt at sætte en deadline på, for at holde dig selv til ilden.

Skriv alle dine overvejelser ned, så du altid kan minde dig selv om hvorfor du ønsker at bruge så meget energi og tid på at nå dit mål når motivationen er lav.

Strækker dit mål sig over en lang tidshorisont bør du splitte det op i delmål som også alle skal være SMARTe. De vil hjælpe dig til at holde motivationen kørende gennem processen. Og netop processens positive indvirkning på din hverdag bør du gøre dig meget bevidst om. Målet fylder ingenting ift. processen – så kan du finde glæden ved vejen frem til målet er du nået et kæmpe skridt i den rigtige retning :-)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>